LAD HESTEN VÆRE DIT SPEJL

Vil du arbejde med personlig udvikling? Har du lyst til at se på dig selv med kærlige øjne? Er du åben for nye oplevelser? Leder du efter ægthed? Så er spejling med heste måske noget for dig!

I langt større grad end tidligere tales der i dag om rideterapi, spejling med heste eller coaching med heste. Tilgangene kan være meget forskellige, og i dag tilbydes således flere forskellige uddannelser indenfor rideterapi og ligeså mange forskellige tilbud.

Er du nysgerrig efter, hvad jeg og mine heste kan gøre for dig? Så læs med!

Personlig udvikling med hest

Coaching med heste er en ideel måde at arbejde på din personlige udvikling på. Heste er autentiske. De ser os klart som vi er, men dømmer ikke. I stedet opfanger de det som er vigtigt og lader os på den måde få en klar indsigt i os selv – allerede ved første møde.

Spejling med heste er velegnet til alle, unge som gamle, der ønsker at lære sig selv bedre at kende og udvikle sig.

Coaching med heste kan også være lærerigt for dig som;

Ønsker at tage personligt lederskab via øget selvindsigt og selverkendelse.

Har svært ved at sige ’nej’, og har svært ved at sætte grænser.

Har svært ved at kommunikere tydeligt, og oplever ofte at blive misforstået.

Har svært ved at træffe valg.

Har svært ved at ære dig selv (stå op for dig selv/stå ved dig selv).

Har svært ved at forstå egne følelser og reaktioner.

Måske stiller du sig selv spørgsmål som;

Hvad er min gave/potentiale?

Hvordan kan jeg forbedre min kommunikation?

Hvordan ser en anden mig?

Hvordan kan jeg ændre det billede, jeg har af mig selv?

Hvordan kan jeg blive bedre til at håndtere følelser?

Hvordan kan jeg forbedre mine relationer?

Hvordan kan jeg leve mere autentisk?

Hvorfor løber jeg konstant ind i de samme problemer eller udfordringer?

Sammen med hestene vil du opnå større indsigt i dine mestringsstrategier og mestringsevne.

Alle mennesker har strategier for at håndtere nye, svære eller udfordrende situationer. Strategierne kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Mestringsstrategier kan være alt fra at spørge om hjælp eller bede om at få ting på skrift til at blive væk fra den situation, man oplever som udfordrende. Mestring betegner de strategier, som vi bruger til at håndtere problemer (reelle såvel som oplevede) og de følelser, der kommer deraf.

Mestring involverer på den måde både handling, tanke og følelsesmæssig kontrol. Alle dele kan erfares, anerkendes og styrkes/forandres i samspil med en hest.

Hestenes særlige evner

Hesten har som sådan ikke unaturlige eller magiske evner.

Det magiske ligger i det naturlige - Hesten er sig selv. I kontakt med nuet, naturen, flokken og sig selv.

Derfor rummer hesten følgende kvaliteter:

Heste er til stede her og nu

Heste giver øjeblikkelig tilbagemelding

Heste dømmer ikke

Heste har ingen negative intentioner

Heste er følsomme overfor følelser, energier, intentioner og tanker.

Heste søger fred og balance

Heste er nysgerrige og omsorgsfulde

Hestenes kvaliteter er unikke i terapeutiske sammenhænge

Hesten er til stede her og nu, og vil derfor reagere på det den oplever netop nu.

Hvis vi eksempelvis er stressede i dens nærvær vil hesten blive urolig/stresset. Det vil vise sig via hestens opførsel, kropsholdning osv. Det er i den forbindelse min opgave som terapeut/coach at oversætte adfærden og stille spørgsmål for at give mere indsigt eller hjælpe med at drage paralleller til hverdagssituationer udenfor hestens scene – og derigennem hjælpe med at skabe ro.

Har du lyst til at vide mere, eller høre mere om hvad vi kan gøre for dig? - så skriv til mig - Kontakt

Kendskab til heste er ikke nødvendigt.

Kærligst

Pernille

Pernille Larsen