MIN HISTORIE

Jeg har hele mit liv oplevet en nær forbindelse til dyr - særligt heste. Jeg er opvokset med heste og har siden jeg var helt ung, tilbragt en stor del af min fritid i nærheden af dem. De er mine venner, mine glæder, mine læremestre og min trøst og tryghed hvis jeg er ked eller frustreret.

Op gennem min barndom/ungdom og i de tidlige voksenår, oplevede jeg ofte en følelse af ensomhed. Jeg kunne være sammen med familie og venner og alligevel føle en ensomhed indeni – men når jeg var sammen med hestene forsvandt ensomheden og jeg følte mig fri og glad på en helt særlig måde.

For mig betød denne ensomhed i mine tidlige voksenår, at jeg havde svært ved at finde mig til rette i nære relationer. Jeg lukkede af for kærligheden i mit liv, og brugte al min energi på at dygtiggøre og uddanne mig.

Indimellem fulgte lange perioder, hvor jeg mærkede konsekvensen af, at have lukket af. I mit sind blev lukketheden tolket som om jeg ikke var god nok, og jeg var hele tiden bange for at blive svigtet eller forladt.

Min strategi for at undgå at blive forladt var, gennem min egen iscenesættelse, at blive bekræftet I, at jeg ikke blev værdsat, og på den baggrund retfærdiggøre min egen exit eller vrede. En exit eller vrede som igen førte til en ny icenesættelse og nye ukærlige relationer og beslutninger. Jeg icenesatte på en måde det, som jeg frygtede mest, gennem de valg jeg traf og de relationer jeg befandt mig i - uden at være bevidst om det.

Hver gang der opstod en ny icenesættelse, var der dog også en ny mulighed for at se på mig selv og min situation på en anden måde. En af invitationerne kom med muligheden for at gøre en forskel på et børnehjem i Grønland, hvor jeg opholdt mig i en længere periode i forbindelse med mit arbejde.

Her oplevede jeg, at mit indre tomrum blev fyldt med tilfredshed og følelse af at have værdi. Jeg oplevede at være værdsat på en anden måde end jeg tidligere havde oplevet. Det gav mening, at kunne gøre en forskel i de små uskyldige liv, i stedet for at bruge min energi på at være vred og ulykkelig.

Hjemme fra Grønland famlede jeg i begyndelsen rundt for at finde mig selv, og for ikke at falde tilbage i gamle mønstre og situationer som jeg tidligere var ’flygtet fra’. Jeg fik efter kort tid mulighed for at genoptage interessen for hestene, idet jeg ved et tilfælde blev introduceret til at hjælpe Taja Frandsen, som er psykolog, med arbejdet og pasningen af hendes heste - og den chance greb jeg.

Det skulle vise sig at blive en skelsættende beslutning i mit liv.

I forbindelse med arbejdet med hestene blev jeg inspireret til at begynde at studere og lære hvorfor vi mennesker gør som vi gør - til at se på hvilken indflydelse vores barndom har for vores voksenliv - og hvordan det er muligt at ændre negative mønstre i vores liv gennem arbejdet med hestene.

Her lærte jeg, at kærlighed er vigtigst, og at alt andet er et udslag af fejlfortolkninger. Jeg lærte, at vi fejlfortolker situationer og oplevelser, fordi vi medtager strategier eller oplevelser fra vores barndom og anvender dem på situationer i vores voksenliv, uanset at de ikke længere er gangbare eller optimale for vores nuværende håndtering af situationerne.

Jeg lærte gennem processen mine egne uhensigtsmæssige strategier at kende. Jeg lærte, at forstå hvordan de var opstået, og jeg fik øjnene op for, at jeg selv bærer ansvaret for mit liv, og at kun jeg derved har muligheden for at ændre det som ikke fungerer.

Jeg lærte, at det ikke giver glæde i mit liv at bære nag eller at være vred, men at jeg kun ved at tilgive og prøve at forstå, har mulighed for at ophæve andres ’magt’ over mig, og dermed forløse den iboende tomhed og give plads til oprigtig glæde og kærlighed i mit liv.

Det var svært til start. Jeg skulle lære noget nyt som jeg aldrig havde set eller oplevet. Det var en kamp og jeg forstod ofte ikke hvor jeg var på vej hen eller hvad jeg skulle gøre.

Det egentlige gennembrud for min healing kom sammen med min skønne hest Maddie. Maddie var på det tidspunkt kun til låns, men fra første dag havde vi en helt særlig forbindelse. Der var noget særligt ved Maddie og hun gav mig fra første dag følelsen af at være udvalgt og værdig. Det min sjæl og krop behøvede for at heale.

Herefter gik det fremad, og da jeg begyndte at kunne se sammenhængen og frugten af mine anstrengelser gik det stærkt.

Da der efter års læring og hårdt arbejde var plads og mod til igen at lukke lyset ind og kærligheden ud, mødte jeg kort tid efter René. René er særlig, og som jeg, var han optaget af at finde hjem – og sammen hjælper vi i dag hinanden med at fortsætte rejsen hjem.

I efteråret 2019 mærkede jeg, at det var tid til at finde mit eget fodfæste i forhold til mit arbejde med hestene og klienterne. Indtil da havde jeg først været i mesterlære og sidenhen arbejdet som udlært rideterapeut under Tajas vinger igennem næsten 8 år. Noget nyt stod for døren- det vidste jeg – men jeg vidste ikke helt hvordan.

Nu er der gået et år. Det har været et helt særligt år. Mange års læring og arbejde har fundet fodfæste og jeg har fundet min egen vej –

Det er min viden om at finde hjem, som jeg ønsker at give videre til andre.

Jeg ønsker sammen med mine skønne heste, at give dig mulighed for;

- at finde frem til hvad der forhindrer dig i at leve det liv du ønsker, og

- at kunne vise dig, hvad der skal til, for at ophæve disse gamle mønstre og strategier.

Jeg lover dig, at det er arbejdet værd!

Kærligst

Pernille